Sammenlign priser & hastigheder på bredbånd
Det billigste bredbånd er sjældent det hurtigste. Derfor er det god idé, at sammenligne aktuelle priser og hastigheder på teleselskabernes bredbånd. Vi tjekker løbende teleselskabernes bredbåndspriser og hastigheder, og af tabellen ovenfor kan du sikkert finde kombinationen af pris og hastighed, som er bedst for dig og eventuelt hele familiens behov.
Det bedste tilbud på bredbånd
Hvilket tilbud på bredbånd der er bedst for dig, afhænger i høj grad af hvor mange personer, der skal bruge internettet samtidig og på hvilken måde internettet bruges af personerne i hverdagen. Generelt gælder det, at hastigheden deles med antal samtidige brugere. Yderligere gælder det, at jo mere data der hentes ned, des højere hastighed er der reelt brug for.
Er det kun dig der bruger internettet og bruger du det kun til, at tjekke mails og surfe lidt på nettet, og læse online nyheder, så har du ikke nødvendigvis brug for de hurtigste hastigheder og kan derfor nøjes med nogle af de billigste tilbud på bredbånd.
Er i derimod flere i hustanden, f.eks en familie på fire, som via en trådløs router også bruger internettet på mobiler, tablets, pc og fjernsyn, og som også downloader spil, streamer film og generelt surfer meget på nettet, så kan det være en rigtig god idé, at vælge et godt tilbud på bredbånd med høj hastighed.
Hastigheder på bredbånd
Bredbåndshastigheder er opgjort i Download hastighed og Upload hastighed. F.eks som; ”20 Down og 5 Up” eller ”20/5”. Download hastigheden angiver hvor hurtigt du kan hente noget fra nettet (f.eks streame film, læse nyheder og tjekke mails), mens Upload hastigheden angiver hvor hurtigt du kan lægge noget på nettet (f.eks Lægge billeder op på Facebook, sende store dokumenter eller chatte) – Download hastigheden er langt vigtigere for brugeroplevelsen en Upload hastigheden – Langt de fleste kan nøjes med en Upload hastighed på kun 5 Mbit!
Tele- og bredbåndsselskaberne annoncerer med teoretiske hastigheder og de er typisk meget højere end de faktiske hastigheder du vil opleve derhjemme. Det er f.eks kedeligt at betale dyrt for en bredbåndsforbindelse med ”40/10” hvis du reelt kun oplever en hastighed på ”20/10” – Du kan måle hastigheden på din faktiske internetforbindelse på flere hjemmesider. F.eks hos; TDCeller hos Stofa
Man må huske på, at der ved almindeligt bredbånd (bredbåndsforbindelse gennem kobbernettet, også kaldet ADSL Bredbånd) kan være et hastighedstab på op til 50 procent af bredbåndspakkens annoncerede hastighed. Hastighedstabet skyldes typisk; stråling, støj fra andre linjer, afstand fra central til hjemmet, gammel teknik og udstyr i centralen og hvis man bruger en ældre router i hjemmet.
Vi har lavet guide, som tager højde for det potentielle hastighedstab – Det er ikke bredbåndspakkernes annoncerede hastigheder, men den faktiske hastighed man får der hjemme, som er afgørende for hvordan internetforbindelsen opleves.
Du bør som hovedregel vælge bredbåndsforbindelse efter Download hastighed og pris – Vi har lavet en guide til hvilke Download hastigheder, der kan være mest optimale for dig og eventuelt hele familien.
Sådan får du den bedste og hurtigste bredbåndsforbindelse
2 til 10 effektv Mbit /Down – God forbindelse til den enkelte med begrænset internetbrug
Ideelt for dig som kun bruger internetforbindelsen til at læse nyheder, tjekke mails og interagere på de sociale medier. For at kunne se videoer i god kvalitet bør du som minimum have en 5 Mbit forbindelse. Bemærk: Internetforbindelser med en hastighed lavere end 10 Mbit kan ikke anbefales til hjem med flere samtidige internetbrugere – For at sikre mod hastighedstab anbefaler vi bredbåndspakker der annoncerer med hastigheder på 10 til 20 Mbit /Down.
10 til 20 effektiv Mbit /Down – God forbindelse til tre personer med normalt internetbrug.
Med disse hastigheder kan du uden problemer surfe, tjekke mails, læse nyheder og se videoer på nettet. Selv med tre samtidige brugere vil 15 Mbit være tilstrækkeligt for at få en god brugeroplevelse – For at sikre mod hastighedstab anbefaler vi bredbåndspakker med 20 til 40 Mbit.
20 til 30 effektiv Mbit /Down – Hurtig forbindelse til fire personer med stort internetbrug.
Med disse hastigheder begynder internetforbindelsen at nærme sig lysets hastighed. Man får en rigtig god brugeroplevelse da hjemmesider og nyhedssites loades hurtigt, og der rigelig med speed til også at spille online og streame film. En bredbåndsforbindelse med 20 til 30 Mbit vil være tilstrækkelig hurtig til, at dække fire personers samtidige internetbrug – For at sikre mod hastighedstab anbefaler vi bredbåndspakker med 30 til 60 Mbit.
30 til 40 effektiv Mbit /Down – Super hurtig forbindelse til fem personer med kæmpe internetbrug.
Med hastigheder på den gode side af 30 Mbit vil internetforbindelsen næsten passere lysets hastighed. Du vil få en super god brugeroplevelse og ingen problemer med at streame, downloade og andre potentielt tunge opgaver. Med en hastighed på over 30 Mbit kan du let have fem samtidige brugere koblet op uden det forringer brugeroplevelsen – For at sikre mod hastighedstab anbefaler vi bredbåndspakker med 50 til 80 Mbit.
Over 40 effektiv Mbit /Down – Hastigheden er så hurtig, at den reelt kun er relevant for virksomheder.
Med dagens internettjenester og danskernes familiesammensætning, så er bredbånd hurtigere end 40 Mbit langt hurtigere end hvad selv store familier af rene net-surfere har behov for. Hvis 40 Mbit bredbånd skal være relevant, så er det for virksomheder med 10 – 12 ansatte, som ustandseligt bruger nettet i deres udførelse af arbejdet – For at sikre mod hastighedstab anbefaler vi bredbåndspakker med mere end 80 Mbit Down hastighed.
Bemærk: Guiden tager udgangspunkt i din faktiske hastighed (Den effektive hastighed) og ikke i hastighederne angivet i tele- og bredbåndsselskabernes tilbud. Du kan forvente, at din oplevede hastighed er betydeligt lavere end hastigheden lovet i bredbåndsforbindelsen du betaler for – Mål din faktiske bredbåndshastighed her og evt her og kontakt evt. din bredbåndsleverandør og kræv en større pakke til samme pris.