Det kan være fristende at spare penge og købe en ældre iPhone-model, men pas på: hvis den ikke længere modtager iOS-opdateringer, går du på kompromis med noget af det vigtigste – din datasikkerhed.
Apple er kendt for sit fokus på sikkerhed, og hver ny iOS-version bringer ikke kun smarte funktioner, men også kritiske sikkerhedsrettelser.
Gamle iPhones udgør en risiko
Ældre iPhones, der er frosset på en gammel version af iOS, er sårbare over for kendte exploits, som kriminelle åbent kan misbruge. Det inkluderer alt fra adgang til din kamerastream til keylogging og datatyveri.
Når din enhed er uden aktiv support, har du i praksis åbnet bagdøren til dine personlige oplysninger. Det er ikke bare spekulation – tidligere år har vist, hvordan ældre enheder er blevet ramt af malware og ransomware, simpelthen fordi de ikke længere havde de seneste patches.
I en tid hvor din telefon er din digitale nøgle til bank, e-Boks, sundhedsdata og sociale medier, er sikkerhed ikke til diskussion. At spare et par hundrede kroner på en iPhone 8 eller ældre, der er uden sikkerhedsopdateringer, kan koste dig meget mere i sidste ende.
Køb iPhone 13 eller nyere brugt
Hvis du overvejer en brugt iPhone, så er der mange gode grunde til at gøre det. Dog må vi anbefale at du ikke køber ældre modeller end iPhone 13 – måske til nøds iPhone 12 – hvis du ønsker at bruge din brugte iPhone trygt og sikkert i 2-3 år..
Så tjek altid hvilke modeller der stadig modtager opdateringer – og hold dig fra dem, der er faldet af iOS-toget
Ovenstående artikel er lavet med økonomisk støtte fra Steen Jørgensen. Indholdet er derfor ikke skrevet af TelePrisGuide.dk